HISTORIEN BAG VORES OPDRÆT

Historien bag vores opdræt startede med Bjarkarima Lokes fødsel den 7. maj 1993 hos Tina Kralund i Humlebæk.

Carl Erik (den ene halvdel af kennel Chacami) fik valget mellem de sidste 2 han-hvalpe, der på daværende tidspunkt var tilbage i dette kuld mellem Bjarkarima Fricco og Opale de la Quiévre, som Tina Kralund havde importeret fra Norman Deschuymere i Belgien. Carl Erik valgte den mindste... Loke, som flyttede til Nordjylland i juli 1993.

I løbet af Lokes 2 første leveår, viste han sig at være noget helt specielt, hvad alle der har mødt ham kan bekræfte. Ikke alene havde han det bedste væsen, en belgier kan have og var en kæmpe personlighed; han gjorde sig også positivt gældende indenfor samtlige de discipliner, han deltog i.

Da Charlotte Rebekka (den anden halvdel af kennel Chacami, senere Team-Ami) fik mulighed for at købe sin første Tervueren, var rygterne om Lokes bedrifter også nået til Sjælland, og Rebekka ønskede sig en hvalp med ham som far. Det fandt hun hos Kennel Susmik i 1996. Dette køb og den dejlige hund, som bl.a. var resultatet af Lokes gode gener, beseglede Rebekkas kærlighed til racen samt bidrog til at sætte standarden for Rebekkas avlsmål for Belgisk Hyrdehund. Endelig medførte det, at Carl Erik og Rebekka mødte hinanden, hvilket et par år senere udviklede sig til et partnerskab.

I mellemtiden deltog Carl Erik og Loke i et utal af konkurrencer samt i udstillinger i ind- og udland. På en af disse udstillinger i Tjekkiet dømte Norman Deschuymere og Anny De Prez fra Belgien, og Loke blev den bedste Tervueren og Best in Show, dvs. den bedste Belgiske Hyrdehund på udstillingen. Da Carl Erik sad og slappede lidt af bagefter, kom Anny De Prez marcherende over til ham, spurgte: "what do you call your dog?", hvilket hun fik at vide, hvorefter hun tog Lokes snor og marcherede af med ham... Anny kom tilbage og afleverede Loke til en undrende Carl Erik, hun syntes bare, at Deschuymere skulle have lejlighed til at se nærmere på ham. Det var ved den lejlighed, Anny besluttede sig for, at hun ville bruge Loke til avl til Lubanja's Udala.

Derefter fulgte en brevveksling mellem Anny og Carl Erik, hvilket medførte, at Carl Erik i 1998 første gang kørte Loke til Belgien med henblik på parringen med Udala. Resultaterne af denne forbindelse blev 3 hvalpe efter Udala og Loke og yderligere studieture til Belgien for Carl Erik og Rebekka, og senere også Bøje (kennel Coeur-Ami) flere gange om året med ophold hos Anny og hendes mand, Marcel samt deres 10 Groenendael og Tervueren. Her kunne vi konstatere, at det er muligt at finde flere Belgiske Hyrdehunde med mange af de samme gode kvaliteter, som Loke besad. Vi kunne også konstatere, at hvis vi virkelig ønskede at lære om racen og komme videre avlsmæssigt, var vi kommet til de rette mennesker.

Både Anny og Marcel har været involveret og engageret i alt vedr. den Belgiske Hyrdehund det meste af deres liv. De er ophørt som aktive opdrættere under kennelnavnet Lubanja's, som betyder "stedet hvor der er godt at være". De to sidste kuld Groenendael og Tervueren blev født i henholdsvis juli 2002 og februar 2003. De har begge arbejdet aktivt med Groenendael, Tervueren, Malinois, og Anny havde en Laekenois som legekammerat, da hun var barn. Anny har bl.a. uddannet en Malinois til hjælpehund for en handicappet mand, og både Anny og Marcel har trænet mennesker og hunde i lydighed, sporarbejde og forsvarsarbejde samt fungeret som prøve-dommere og arrangører af konkurrencer. Anny er ude at dømme enten som prøve-dommer, agilitydommer, socialitetstest, "the working test of the belgian shepherds", eller autoriseret eksteriør-dommer næsten hver weekend året rundt. Hun har været formand for den belgiske klub for Belgiske Hyrdehunde og har i en del år siddet i avlsrådet i klubben. Anny var sammen med Norman Deschuymere, Yves Dambrain, Regis Lebon og Abel Renard initiativtageren til et større symposium (møde) i Belgien i 1998 for eksteriør-dommere og racespecialister vedr. den korrekte tolkning af standardens ordlyd. En væsentlig årsag til, at dette møde kom i stand var, at alt for mange eksteriørdommere dømte hundene væsentligt anderledes end standardens ordlyd foreskriver; med det resultat, at også mange opdrættere lagde vægt på eksteriørmæssige forhold, som ikke er korrekte i forhold til racen. Anny er desuden medlem af en lille gruppe mennesker, som sammen samler dokumentation og skriver artikler af interesse for bl.a. sundheden i avlen af Belgisk Hyrdehund.

T.v. er Anny på besøg for at se Lubanja's Vision's hvalpe fra vores F-kuld, og Marcel står med Chana Z Kovarny, Qreole de la Quiévre (Lokes halvsøster samt Vision's og Yvor's mor og Dione's farmor), Quiette van Hof Ter Brughe (Bunny's mormor) og Lubanja's Undine (Bunny's mor).

Anny og Marcel har gennem utallige timers samtaler, studier af stamtavler og ture ud for at kigge på hunde hjulpet os godt på vej til at lære om de forskellige kenneler i Belgien, om hundenes aner og sygdomme og endelig at finde de avlshunde, som rummer de kvaliteter, som vi ønskede at bygge vores opdrætsbase på. Denne forbindelse, den respekt vi fik for Anny og Marcel, og det dybe venskab, som vores fælles kærlighed til den Belgiske Hyrdehund udviklede sig til, har uden tvivl været helt uvurderlig for os og for vores forståelse for racen og forståelse for, hvilke kvalitetskrav man bør lægge vægt på i avl af racen, hvis man ønsker at avle efter en - i belgiernes øjne - rigtig Belgisk Hyrdehund. Alle besøgene i Belgien har også bragt flere venskaber med sig indenfor opdrættere af racen. Og medført en import af pr. 2008 19 Belgiske Hyrdehunde af os til Danmark mhp. avl. De fleste fra Belgien, men også i Holland og Tjekkiet har vi hentet hunde.

Herover Anny & Marcel med Chacami Izola Blue (17 mdr.), Lubanja's BunnyBlue (4 år), Quiette van Hof ter Brughe (14 år) & Lubanja's Undine (10 år). Disse 4 tæver er hhv. datter, mor, oldemor og mormor - 4 generationer Groenendael. Anny og Marcel har selv fulgt denne linie helt tilbage til Bunnys tiptipoldemor, Frika van de Wilgentronk født i slutningen af 1970'erne. Bunnys kuld er lavet med frostsæd med en fantastisk han fra 1980, Reig des Trois Réserves, og rummer derfor mange af de gamle belgiske kvaliteter hos denne variant.

Groenendaelen ville vi formentlig aldrig være begyndt at opdrætte, hvis det ikke havde været, fordi vi fik lov til at adoptere Lubanja's BunnyBlue fra Anny og Marcel's sidste kuld Groenendael. Som indehaveren af kennel de la Quiévre, Norman Deschuymere, sagde om Bunny og Izola i 2006: "Groenendaelen har brug for tæver af denne type, da de har den styrke og størrelse, som racen for ofte mangler, og samtidig har disse tæver bevaret deres femininitet."

I Norden tales der meget om brugs-hunde kontra udstillings-hunde. Ifølge hensigten med den Belgiske Hyrdehund, er denne skelnen slet ikke mulig, fordi en rigtig Belgisk Hyrdehund BÅDE skal have brugshundens fysiske og mentale styrke, drifter og samarbejdsvilje OG samtidig ifølge racens standard et korrekt eksteriør. En Belgisk Hyrdehund er ganske enkelt ikke en Belgisk Hyrdehund, hvis ikke den rummer begge kvaliteterne. Dette underbygges af, at en Belgisk Hyrdehund i racens hjemland kun kan blive Belgisk Champion, hvis den indenfor et år dels består en såkaldt CQN, som er en prøve i lydighed samt i spor eller forsvarsarbejde med skud og dels vinder min. to certifikater (CAC) eller internationale certifikater (CACIB) for to forskellige eksteriør-dommere. Disse krav sikrer, at racen i hjemlandet skal leve op til de oprindelige mål med racen samtidig med, at det at opnå et Belgisk Championat også er et kvalitetsstempel på hunden, både hvad angår dens væsen og brugsegenskaber og dens udseende.

Paradoksalt, at vi i Danmark ikke har noget krav om beståelse af en prøve (eller evt. en mentaltest) for at blive Dansk Champion; specielt når racen hører til brugshunde-gruppen. Et sådant krav kunne formentlig bidrage til, at den Belgiske Hyrdehund i dag ikke kun avles efter eksteriør, men også i højere grad efter brugsegenskaber og mentalitet.

Skal vi forsøge at beskrive vores konklusion på de mange hunde, vi har set og de ting, vi har lært, er det beskrevet kort under "Avlsmål", men vi vil gerne uddybe det her.

Vi stræber efter at opdrætte "den hele hund", dvs. at integrere en super psyke og et korrekt eksteriør ifølge racens standard. Altså en hund, som først og fremmest besidder et godt væsen, hvilket for os vil sige, at den med rette kan betegnes som en brugshund, at den er samarbejdsvillig og lydhør overfor sin ejer, selvsikker og stærk mentalt, kan tåle at der sker ting omkring den, som den helst skal reagere på, men også kunne overvinde igen og komme videre bagefter, lidt i retning af en prop i vand. Hunden skal være observant og reagere med forsvar, hvis der forekommer ægte trusler overfor dens familie, ellers skal den være livsglad, nysgerrig, undersøgende og venlig - men ikke nødvendigvis indladende - overfor fremmede mennesker, når de er venlige mod hunden. Desuden skal den være omgængelig overfor andre hunde og afbalanceret i alt, hvad den foretager sig.

Vores eksteriørmæssige ideal af en Belgisk Hyrdehund er:

Som eksempler har vi (SURPRISE!) brugt Bjarkarima Loke t.h. og hans søn, Chacami Azlan, t.v.

Herover Groenendaelerne Evi van't Sparrebos & Boetsch de Bruine Buck, som er Evi's farfar.

En kompakt, stærk og elegant hund, hvor man tydeligt kan se forskel på hannens og tævens udseende. Medium-stor størrelse, kvadratisk bygget med en stærk og lige ryg, et dybt bryst, og et lige kryds med en velansat medium til lang hale (som i bevægelse godt må bæres over ryglinien, idet dette signalerer en selvsikker hund). Den skal være godt vinklet i både skulderpartiet og bagpartiet og have jordvindende, flydende bevægelser, den skal have en medium lang, kraftig og lidt strid pels med en tyk underuld. Farven på Tervueren foretrækker vi sølv-grå eller dybt rød med høj maske og lidt charbonnage. Farven på Groenendael blå-sort.

Eksemplerne ovenfor er fra venstre: Bjarkarima Loke, Lubanja's Udala, Evi van't Sparrebos & O.U. Bandit of Dark Brightness.

Hovedet skal være omtrent lige langt i forholdet mellem skallen og snudepartiet, skallen og næsepartiet skal gå parallelt med hinanden, ørerne skal være godt eller højt ansat og små til mellemstore, øjnene skal være mørke, ikke være for fremhævede og have racens typiske spørgende og kvikke udtryk.

Skal vi komme lidt ind på, hvad vi ikke kan lide at se hos de Belgiske Hyrdehunde, så er det først og fremmest hunde med dårligt temperament, hunde som er overdrevent stædige og usamarbejdsvillige, eller ængstelige, stressede og bange med halen mellem benene og et angst udtryk, da disse egenskaber desværre hurtigt ender i angst-betinget aggression. Vi bryder os heller ikke om hanhunde, som er for feminine, om både han- og hunhunde som er for fint bygget og dermed ikke har brugshundens udstråling af fysisk styrke, om karperyg og faldende kryds (á la Schæferen), om for stejl vinkling i skulderen eller bagpartiet, om trippende bevægelser, om for lang og silkeagtig pels, om for lange snuder og for smalle hoveder, hvor der ikke "er plads" til hundens hjerne, ligesom vi ikke bryder os om Belgiske Hyrdehunde, som har for stor lighed med Collier (lang, spids næse, intet stop og overdreven pels), Schæfere (bred, kraftig næse, for meget stop og rund skalle) eller har træk fra racer som Pit Bull Terrier, Rottweiler og lign. (manglende underuld, atypiske ører og hoved).

Kraftigt inspireret af Anny og Marcel's betingelsesløse ærlighed og integritet, bestræber vi os først og fremmest på at være åbne, selvkritiske og ærlige og tage konsekvenserne af de ting, vi erfarer og mener, at vi kan gøre bedre - og samtidig honorere vores overordnede mål med vores opdræt. Vi bestræber os også på at være ærlige i forhold til vores hvalpekøbere og i forhold til andre opdrættere. Bl.a. derfor har vi offentliggjort vores kuldregistrering, ligesom vi er ærlige omkring vores hanhundes fordele og ulemper, også selvom dette resulterer i manglende parringer. Vi tror på, at det er den eneste vej frem mod en langsigtet forbedring af den avl, der laves til bedste for og til bevarelse af vores fantastiske race. Og vi håber, at det er (eller måske bliver) det overordnede mål for enhver, der ønsker at opdrætte, hvad enten det er Belgiske Hyrdehunde eller andre racer.

---

Retur til hovedsiden